Hop til hovedindholdet

JCI Odense

Styrk dit personlige brand på LinkedIn


Dato og tid

Torsdag d. 11. juni 2020 kl. 17:00 til 22:00

Tilmeldingsfrist

Mandag d. 8. juni 2020 kl. 12:00

Sted

Volkswagen Odense, Middelfartvej 50, 5200 Odense V Volkswagen Odense
Middelfartvej 50
5200 Odense V

Styrk dit personlige brand på LinkedIn


Arrangementsbeskrivelse


JCI Odenses næste afdelingsmøde handler om personlig branding på LinkedIn. Kom med, når vi mødes hos Volkswagen i Odense, torsdag d. 11.6.2020 kl. 17:45-22.00. Vi får besøg af Githa Rasmussen, LindkedIn-ekspert, karriererådgiver, coach og facilitator hos CA Karrierepartner og a-kasse.

Smugkig på Githa Rasmussen her linkedin.com/githarasmussen

LinkedIn er meget mere end et online-CV. Det er også et karriereværktøj. Og du har allerede et personligt brand, om du vil det eller ej. Måske har du ladet tilfældighederne råde og sender mange budskaber. Måske har du arbejdet målrettet med din LinkedIn-profil og står helt skarpt. Spørgsmålet er derfor: Stemmer dit brand overens med det, du gerne vil stå for? Med et stærkt personligt brand på LinkedIn kan du tiltrække opmærksomhed, få de rette mennesker til at holde øje med dig og åbne døre til spændende samarbejder.

Du vil ikke gå fra mødet med en ny LinkedIn-profil, men derimod stor inspiration og konkrete ideer til at gå fra LinkedIn som online-CV til aktiv brug af mediet, så du allerede dagen efter kan tage de første skridt mod et stærkt personligt brand på LinkedIn.

Vi glæder os til at byde dig velkommen til en spændende aften i godt selskab, hvor vi selvfølgelig tager vores forholdsregler i forhold til afstand og sprit i disse Corona-tider.

Program
17:45-18:00: Velkomst
18:00-19:00: Spisning m. præsentationsrunde
19:00-20:30: Personlig branding v. Ghita Rasmussen
20:30-20:45: Pause
20:45-21:15: Det Nære Netværk
21:15-21:30: Nyt fra afdelingen
21:30-22:00: Netværk

Læs mere om JCI Odense her: facebook.com/jciodense

I tilfælde af, at forsamlingsforbuddet ikke hæves inden d. 11.6.2020, vil denne aften blive ændret til digitalt afdelingsmøde. Alle gæster vil få refunderet deres gæstebillet. Ved spørgsmål kontakt JCI Odense på jciodense@gmail.com



Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >